GAVNØ CLASSIC AUTOJUMBLE & CONCOURS DE CHARME
Oplev smukke klassiske køretøjer udstillet i den historiske slotspark på Gavnø. De er der alle sammen; fra AC Cobra til VW, bilen fra din barndom, de smukkeste klassiske vogne, amerikanerbilerne og et udvalg af militærkøretøjer, motorcykler og traktorer.
Den traditionelle udstilling af klassiske køretøjer udspringer ikke mindst af Baron Otto Reedtz-Thotts store interesse for klassiske køretøjer, og baronen har da også flere af hans biler med i udstillingen på dagen.
En del af køretøjerne præsenteres i konkurrencen ”Concours de Charme”. Her handler det om at køretøjet står så originalt som muligt og at føreren og passagererne er iklædt tidstypisk tøj, som matcher årgangen på køretøjet. Alle deltagerne holder i et separat område af parken, hvor det er muligt at komme forbi se den smukkeste tidslomme. Køretøjerne vurderes af dommerpanelet i Concoursområdet først på formiddagen og senere ved en individuel præsentation af køretøjer foran dommerne i slotsgården. Konkurrencen afsluttes med en præmieoverrækkelse efter endt votering blandt dommerne. Der gives præmier til de 3 bedste i hver kategori.
Den historiske og nyrestaurerede udstilling på slottet er et must, ligesom det nyrestaurerede originale orgel i klosterkirken bringer tankerne tilbage på klostertiden i Dronning Margrete 1. tid på Gavnø. Børn kan som altid på Gavnø opleve en sjov skattejagt, gå på opdagelse i Sørøverland, besøge eksotiske sommerfugle i Sommerfugleland, klappegeder og klatreparken Gavnø Go Fly.
tilmelding:
https://www.blweb1.dk/gavno/GavnoVeteran.php
